Træd ind i gongens og lydens univers, mærk klangskålenes vibrationer og stemmens healende kraft nå ind på et dybt plan i både krop og sjæl og du vil opleve en dyb indre ro spirer frem
Gongbad skaber…
på en kærlig og nænsom måde, et meditativt rum med lyd, klang og vibrationer, som får dig til at slippe tanker og spændinger og give dig hen i en dyb meditativ tilstand. Lydene og vibrationerne er i stand til at opløse stress, spændinger, traumer og blokeringer, så flow og balance kan opstå og en følelse af ro, lethed og fornyet energi kan fornemmes i hele kroppen.
Under et gongbad…
slår jeg på forskellige klangskåle, gongs, zenskåle, chimes og andet, som skaber et rum med dybdegående lyde og vibrationer. Vibrationerne spreder sig ud i hele din krop og sætter kroppens væske i bløde svingninger i bindevæv og celler, som forløser og afspænder krop og sind på et dybt indre plan.
I starten af gongbadet bliver du guidet ind i dig selv, så du kan slippe tankemylder og stress og synke ind i en behagelig tilstand af ro og nærvær med dig selv. Nogle gange vil der arbejdes med et tema, som f.eks tilgivelse, kærlighed, accept m.m. og andre gange vil det være klang og lyd, der guider dig.
Jeg kombinerer gongens skønne klange med min egen intuitive lyd, og jeg oplever, at det forstærker meget den healende kraft. Jeg bruger også æteriske olier til at understøtte temaerne, til grounding, afstresning og balancering.
Kommende gongbad
Lyd og gongbad hele natten
Fredag, den 28. februar kl. 19.30 – lørdag, den 1. marts kl, 11.00
Zelinna Enaya
(Dørene åbnes kl. 19.30)
Kl. 20.00 Klargøring til natten og en dejlig kop te
Kl. 21.00 Lydhealing og gongbad – en rejse i lydens kraft
Kl. 22.30 Vi glider over i stille og rolige klange og lyde, der
vugger dig blidt og beroligende gennem natten.
Kl. 06.30 Vi vågner stille og roligt til klangene, en blid yoga og
meditation
Tid til refleksion og deling
Kl. 10.00 Lækker økologisk brunch
Kl. 11.00 Tak for i nat.
Blok, kuglepen/tudser, meditationspude, madras der ikke larmer når du vender dig (har du ikke en, så sig til) dyne, pude, nattøj, tandbørste og hvad du ellers har brug for.
Aftente, frugt m.m.
Økologisk brunch med bl.a røræg, skyr, smoothies, surdejsbrød, frugt, kaffe, te m.m.
Pris:
Kr. 1150,- inkl. forplejning
Sted:
Laden, Ny Hornstrupvej 139, 7100 Vejle
Senest den 25. januar på mail kontakt@zelinna-enaya.dk eller sms på 4166 6454
Tilmeldingen er bindende og du er sikret din plads, når jeg har modtaget din indbetaling på mobilepay 41666454. Skriv venligst navn og dato for arrangement.
Bliver du forhindret i at deltage så skriv til mig. Måske har jeg en på venteliste og ellers er du velkommen til at overdrage din plads til en anden, blot jeg får besked om dette.
Af respekt for det energetiske felt, er det vigtigt at du deltager fra start til slut.
Mobiltelefoner skal være helt slukket under arrangementet.
Kan du samle 8 personer eller flere, så laver jeg gerne et gongarrangement hjemme hos dig, på din arbejdsplads, eller et helt andet sted. Det kan også være i forbindelse med et arrangement, en god start eller afrunding på dagen, en pause på en krævende kursusdag, et forløb til forebyggelse af stress eller noget helt andet.
Som vært/værtinde deltager du gratis i arrangementet. Som virksomhed laves individuel aftale. Kontakt mig gerne, så vi kan lave et arrangement, helt som du ønsker det.
Din oplevelse…
kan være forskellig fra gang til gang afhængig af din nuværende tilstand, ligesom det også vil gå dybere og dybere hver gang. Et gongbad kan:
- Berolige nervesystemet
- Afspænde krop og sind på et dybt plan
- Balancere cellerne og skabe flow
- Styrke kroppens selvhelbredende kræfter
- Frigøre dybereliggende traumer og blokeringer
- Skabe ro og klarhed i hovedet
- Skabe lethed, overskud og livsglæde
- Være gavnligt mod fysiske smerter, søvnproblemer, nedtrykthed
- Og meget meget mere…
Et gongbad…
er for flere personer, og du enten ligger eller sidder. Efter et gongbad vil jeg anbefale dig at slappe af, så kroppen får “fri” til at rense ud samt drikke godt med vand.
Klangskålene jeg bruger…
er terapiskåle, udviklet af Peter Hess, og er et resultat af et stort udviklingsarbejde, der forener tradition og moderne viden om lyd og svingninger i kroppen. Klangskåle sender vibrationer ind i kroppen og har en blød klanglyd og en lang vibrationstid i modsætning til syngeskåle, som har en højere og mere klar lyd og vibrerer udad. Skålene fremstilles primært i Nepal og smedes af en særlig metallegering efter traditionelle håndværksprincipper. Peter Hess har udviklet metoden på baggrund af mange års erfaringer og research i Tibet og Nepal og i samarbejde med Prof. Dr. Gert Wegner, som har forsket og indsamlet erfaringer om traditionel musiks virkning på sindet og kroppen. Desuden har Peter Hess gennem erfaringer fra egen praksis og i samarbejde med læger, lydspecialister og ingeniører, tilpasset klangmassagen, så den fungerer for mennesker i den vestlige kultur.
Klang og lyd er…
musikkens medicin til dig og har været brugt i Østens helbredelseskunst gennem årtusinder og til at bringe folk i meditativ tilstand. I den østlige forestilling udspringer mennesket af lyd og hele vores indre er frekvenser, som påvirkes af lyde og vibrationer. Derfor kan klang og lyd påvirke os så stærkt og så dybt. I dag forskes der mange steder i verden i, hvordan lyde påvirker kroppens sind, celler, organer m.m. og der er en stærkt stigende interesse for den musiske medicins muligheder og virkning – fremtidens naturlige medicin til dig.
Kontakt mig!
Zelinna Enaya
Tlf: 41666454
Mail: kontakt@zelinna-enaya.dk