Om behandleren
Fra hotel- og restaurationsbranchen til shaman, healer og seer
En spændende og udfordrende rejse hjem i mig selv, hjem i min kraft, at turde være mig med alt det, som jeg indeholder og at gå i livet med lys og kærlighed. En rejse som fortsætter dybere og dybere ind i mit indre.
For mig handler udviklingens vej om frisættelse, indre kraft og balance, og det er noget af det, som ligger mig dybt på sinde at formidle og vække i dig. At træde ind i friheden er at sætte dig selv fri af det, som begrænser din sjæl i at folde sig ud her på jorden. Frihed kan være på mange planer. Det kan være frihed til at rejse, købe, gøre hvad man vil. Men du bliver først sat rigtigt fri, når du frisætter dig på det indre plan af begrænsninger, forventninger, afhængigheder, frygt, blokeringer, traumer m.m. Ved at forløse begrænsningerne, kan du nå ind til din essens, dit sande jeg, og gå i verden fra hjertet og lyset i dig. Det er fra dette sted forandring og mirakler kan ske.
Begrænsningerne kan være svære at få øje på eller ligge skjulte i det ubevidste, og det er her jeg kan guide dig via lyd, healing og samtale, så det ubevidste bliver bevidst og begrænsningerne transformeres til frihed.
Jeg brænder så meget for at hjælpe andre til at stå i sin kraft, gå balanceret i sin maskuline og feminine kraft, til at åbne sit hjerte og til at finde modet til at lyse og sætte nye kærlige fodspor i verden. Gennem ubetinget kærlighed og bevidsthed kan vi ændre udgangspunktet i os selv og verden omkring os, og det har verden virkelig brug for.
Hvem er jeg, når jeg bliver fri af ”støj” omkring mig, og hvorfor er jeg her? – Hvad er mit livsformål, hvad er jeg sat til at gøre her på jorden?
Jeg er…
NLP coach, klangterapeut og biomedicinere.
Jeg er også shaman, healer og seer. Denne kraft og visdom er vækket i mig gennem shamanuddannelse, kurser og livets rejse. Jeg arbejder som healer, shaman og seer med den energi, der er tilstede i nuet, både til mine arrangementer og i mine behandlinger. Det betyder, at jeg arbejder intuitivt og holistisk i mine behandlinger og tager udgangspunkt i din situation lige nu, og du vil derfor kunne opleve behandlingerne forskelligt fra gang til gang.
Jeg arbejder ud fra at alle fysiske ubalancer stammer fra det psykiske – bevidst som ubevidst. Derfor indledes hver behandling med en samtale, ligesom vi afslutter med en samtale, for at dele de oplevelser vi har haft undervejs.
Jeg arbejder også med naturmedicin og æteriske olier. Nogle gange kan kroppen have brug for støtte til det mere fysiske for at genoprette sin naturlige balance.
Jeg glæder mig til at møde dig
I kærlighed
Zelinna Enaya